Den danske kongefamilie har til huse i de fire rokokoslotte, som er nøjagtig de samme. Det berømte ceremonielle vagtskifte finder sted her hver dag kl. 12.00 og er ikke til at gå glip af.
Amalienborg Slot
Det første Amalienborg Slot stod færdigt i 1673 og var et lystslot for Frederik 3., kong af Danmark og Norge, til sin hustru Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. Sophie Amalie, der var kendt for sin overdådige livsstil på trods af de stramme statsfinanser på det tidspunkt, boede der med et overdådigt hof og hofceremonier indtil sin død i 1680. Hun var således en typisk repræsentant for den aboslutistiske tidlige barokke tidsånd, der herskede blandt adelen på den tid. I 1689 brændte bygningen helt ned og efterlod en ødemark. I dag består det nye Amalienborg Slot af fire palæbygninger, er den danske dronning Margrethe II's residens i København og en af hovedattraktionerne i den danske hovedstad.
Opførelsen af de fire paladser under Frederik 5.
Det nuværende Amalienborg Slot ligger ved vandkanten af det smalle sund, der adskiller Amager fra fastlandet, hvilket gjorde det til et gunstigt og centralt byggeområde for den danske hovedstad. I midten af det 17. århundrede planlagde kong Frederik 5. at anlægge en repræsentativ paradeplads med en visuel akse til byens prominente marmorkirke. Det var en del af et storstilet projekt til opførelse af en ny barok bydel efter fransk forbillede, som også skulle bære kongens navn: Frederikstadt. Han fandt en egnet byggegrund til sit projekt på det nedbrændte Amalienborg Slot, men han manglede de nødvendige økonomiske midler. Derfor donerede han den braklagte jord til fire velhavende adelsmænd, men på betingelse af, at der blev bygget fire rokokopaladser efter tegninger af hofarkitekten Nikolei Eigtved. Således blev det nuværende slotskompleks skabt omkring et ottekantet torv, hvis centrum prydes af et ryttermonument for kong Frederik V. Paladserne er også opkaldt efter de fire familier, der vandt buddet på det tidspunkt: Palais Schack, Palais Moltke, Palais Brockdorff og Palais Levetzau.
De forskellige palæers funktion i dag
Palais Schack og Palais Brockdorff er nu kongefamiliens residenser og er ikke tilgængelige for turister. De fungerer primært som vinterresidenser, da dronningen om sommeren flytter sin bolig til Frederiksborg Slot, ca. 30 kilometer væk, om sommeren. Palais Moltke rummer nogle studierum og tjener også som gæstehus for den kongelige familie, men det kan delvist besøges på guidede ture, når den kongelige familie er fraværende. Slottet er bedst kendt for riddersalen eller den store sal, hvor dronningen regelmæssigt modtager højtstående gæster, og som anses for at være en af de smukkeste rokoko-skabelser. Denne hal kan også besøges, især om sommeren. I stueetagen i Palais Levetzau ligger et museum, der er dedikeret til den danske kongefamilies historie og hverdag: Ud over to kongelige studierum veksler forskellige særudstillinger her, f.eks. om dronningens kjoler eller kongelig korrespondance.
Synet ved middagstid: vagtskifte
Et velkendt skuespil på Amalienborg er det daglige vagtskifte, som også kan ses uden for området. Den kongelige livgarde marcherer fra Rosenborg Slot gennem byen til Amalienborg kl. 11.30 for at skifte vagt der kl. 12.00. Vagtskiftet er mest spektakulært, når dronningen selv er i bygningen, hvilket kan genkendes ved at vinge det danske nationalflag over slottet. Under dette "vagtskifte" marcherer snesevis af soldater i paradeuniform og ledsaget af et musikkorps hen over den ottekantede centrale plads. Hvis der kun er en kronprins, prinsgemalen eller dronningens søster, prinsesse Benedikte, til stede på slottet, finder det såkaldte "vagtskifte" sted med et mindre regiment. Hvis ingen af disse kongelige personligheder er til stede, er der kun "vagtskifte" med et par soldater og ingen musik. Det er derfor værd at orientere sig om den kongelige families tilstedeværelse, før man begynder besøget på Amalienborg. Det kan også give dig mulighed for at få et glimt af den forbipasserende dronning selv.
