Botanisk Have i den danske hovedstad København viser, at der kan komme noget stort ud af en ydmyg begyndelse. Der var engang nogle universitetsstuderende, der plantede nogle få urter på en åben mark ved deres skole. "Hortus Medicus" tjente dengang til forskningsformål. Urterne blev derefter høstet af en gartner, som til sidst overtalte en af professorerne til at forvandle en have til en botanisk juvel. I 1871 var tiden kommet - medlemmer af Folketinget plantede det første træ på de gamle volde, og i dag er Botanisk Have et sandt syn i storbyen.
Modeller i England og Belgien
Erfarne landskabsarkitekter fik til opgave at designe Botanic Garden i de første år af dens oprettelse. De tog udgangspunkt i haver på de britiske øer og i Belgien og skabte efterhånden et eksemplarisk kompleks, der er værd at se. Oprindeligt havde botanikeren Ole Worm allerede i 1620 slået til lyd for en omfattende have, men hans planer blev først realiseret i 1769 under kong Christian VII, som overlod en del af parken til det tilstødende Amalienborg Slot til universitetet.
Drivhuse med arktiske planter
Fra 1763 blev den botaniske park, der blev opkaldt efter den tyske botaniker, læge og socialreformer Georg Christian von Oeder, udvidet betydeligt. Drivhuse og et bibliotek var nu placeret på 1,6 hektar. Takket være et initiativ fra den velhavende bryggeriejer Jacob Christian Jacobsen blev der også bygget et palmehus. Desuden drev universitetet nu et laboratorium for cellebiologi, og drivhusene blev hjemsted for talrige alpine og arktiske planter.I kaktushuset kunne besøgende beundre udstillinger fra tropiske områder og orkideer fra Thailand.
Et palmehus af glas og stål
Palmehuset i Københavns Botaniske Have med sin interessante arkitektur af glas og stål er i dag noget nær det visuelle centrum i det store område. Her præsenteres en frodig tropisk og subtropisk planteverden i alle årstider på et areal på omkring 4.000 kvadratmeter. Omkring 20.000 blomstersorter trives i det fri - herunder planter fra Færøerne og Grønland. Den botaniske have har også en omfattende samling af kødædende planter.
Haven er barrierefri
Den eneste genbank for vilde planter er blevet et skatkammer for forskere og botanikere. På resterne af de historiske københavnske volde vokser der nu hjemmehørende blomster, og den rige flora og fauna præsenteres i de nu 24 drivhuse og i morænehaven. Den botaniske have omfatter en blomsterbutik og en café samt et bibliotek med værdifuld faglitteratur. Mellem 2009 og 2012 blev anlægget moderniseret og er nu barrierefrit.
