Det kongelige palads ligger for enden af Karl Johans gate og har flere funktioner. Ud over sin funktion som kongens residens bruges det også som statsligt repræsentationskontor, som administrativt center for monarkiet og som gæstehus.
Historien om slottet
Årsagen til at slottet blev bygget var unionen mellem Norge og Sverige i 1814, som gjorde Christiania, det nuværende Oslo, til hovedstad. Den nye forfatning forpligter kongen, som i virkeligheden boede i Stockholm, til at tage ophold i Oslo i en vis periode hvert år. Det største private hus, det såkaldte Paléet, var imidlertid ikke egnet som kongelig residens, så der måtte bygges et slot.
I 1818 blev Karl III John konge af denne union. Han besluttede at få slottet bygget på Bellvue-højderne vest for byen. Arkitekten var Hans Ditlev Franciscus von Linstow.
Der var 150.000 daler til rådighed til byggeriet, som blev påbegyndt den 01.10.1825. I 1827 var 120.000 daler allerede brugt op, og der skulle bruges yderligere 272.000 daler for at færdiggøre bygningen. Stortinget var imod at bevilge midlerne før det næste møde i 1830. Som følge heraf ændrede arkitekten planerne ved at male fløjene og sidefronten og tilføje en ekstra etage til hovedhuset. Det sparede 100.000 daler. I 1833 blev der bevilget 30.000 daler hver for en periode på tre år. Det betød, at byggearbejdet kunne genoptages i 1834. Toppen fandt sted den 1.10.1836.
I 1844, efter at Oscar I besteg tronen, blev slottet udvidet, da det var for lille til familien.
I 1905 blev unionen med Sverige opløst ved en folkeafstemning. Det blev besluttet at bevare det konstitutionelle monarki, hvilket betød, at slottet nu blev den permanente residens. Derfor fulgte moderniseringen i 1906 og 1907, som bl.a. omfattede et moderne varmesystem.
Under Anden Verdenskrig blev slottet tysk hovedkvarter, og den kongelige familie måtte gå i eksil. Statsminister Vidkun Quisling, der var udpeget af rigskommissær Josef Terboven, brugte derfor stuen som kontor.
Efter besættelsens ophør var det nødvendigt med yderligere renoveringer, da slottet var meget forsømt i denne periode.
Slottet i dag
Efter en gennemgribende renovering i 1990'erne kunne kongeparret flytte tilbage til slottet i 2001. I dag ligger familiens lejlighed på første sal i den sydlige hovedfløj.
Den oprindelige familielejlighed er blevet omdannet til kontorer for rettens personale.
De vigtigste officielle lokaler er Spejlsalen, Fuglsalen, Daglig Spisesal, Den Store Balsal, Den Store Spisesal og Den Lille Banketsal.
Statsgæster kan bo i Haakon VII-suiten eller Dronning Toll-suiten, mens statsrådet mødes en gang om ugen i et lokale i stueetagen.
Køkken, kantine, forsyningsrum og andre kontorer ligger i slottets kælder.
Omgivelser omkring slottet
Slottet er omgivet af en engelsk landskabshave som en slotspark. Der er damme og forskellige former for vegetation i parken, og der kan ses flere statuer af vigtige norske personligheder.
Slotspladsen er hesteskoformet og blev opdelt i en øvre og en nedre del ved opførelsen af rytterstatuen i 1875 og ved hjælp af en trappe.
Vagtskiftet finder sted her hver dag og kan overværes af besøgende.
