Men "Fuerte" er på ingen måde flad som en flundre. For at få en panoramaudsigt bør man gøre en indsats på Betancuria-massivet med toppen af Montana Tegú. Udsigten fra Mirador de Morro Velosa er enestående. Lange strandvandringer og for nylig også ture på gode cykelstier er et hit på Fuerteventura.
Fuerteventura - "Solens dronning
Spørgsmålet er altid det samme: Hvad har feriegæster brug for til en ubekymret strandferie? Svaret findes på den kanariske ø Fuerteventura: det blå hav, en uendelig lang sandstrand og selvfølgelig masser af solskin! Det siges om "Fuerte", at den er "Saharas elskerinde". Det er der utvivlsomt gode grunde til, da den næststørste ø i øgruppen kun ligger 95 kilometer fra den afrikanske kyst. Af og til gemmer solen sig bag et rødligt gråt slør på Fuerteventura. Så taler de lokale om "Calima" og ved, at den varme storm er et midlertidigt fænomen, og at den pinprick-massage forleden dag er fortid. Fuerteventura består af tre ting: steppe, ørken og strand.
En filosofs uvillige ånd
Denne ø er ikke et grønt paradis som mange andre øer i øgruppen på Afrikas tærskel. Den er mere kendetegnet ved sin sprøde charme, men enhver, der går langs stranden med åbne øjne, nyder de små smukke landsbyer eller rejser ad de smukke nye cykelstier, vil se denne ø med helt andre øjne end den spanske filosof Miguel de Unamuno gjorde. Omkring år 1900 beskrev han Fuerteventura som et "nøgent, goldt land med intet andet end knogler...". Nu ved vi, at baskeren var en uvillig og ukuelig ånd, og at militærdiktatoren Primo de Rivera på det tidspunkt havde forvist ham til Fuerteventura på grund af en avisartikel.
Æsler og okser befolkede gaderne
Miguel de Unamuno var allerede en gammel mand, da han blev forvist til Fuerteventura. Han oplevede øen som en ensom ø, langt væk fra enhver civilisation. Kun omkring 7.000 mennesker boede her, og hovedstaden Puerto del Rosario blev dengang kaldt Puerto de Cabras - gedernes havn.
Æsler, okser, muldyr og dromedarer alene befolkede gaderne, hvor ellers kun vandbærere var på farten og forsynede husene i den lille by med koldt vand fra brønden. Der blev rejst et monument til Unamuno ved foden af Montana Quemada. I dag kører de fleste turister skødesløst forbi denne smalle statue. Det lykkedes Unamuno at flygte og tilbragte de sidste år af sit liv i eksil i Paris.
På ryggen af en dromedar over stranden
Den gamle "gedehavn" blev i det 20. århundrede en levende turistborg - men der findes stadig dromedarer på Fuerteventura. De blev brugt som lastdyr på de golde marker og trak træplovene. Dyrene fra Afrika var også meget populære på øen, fordi den vulkanske jord ofte er blød, og fordi dromedarerne, der er hårdføre, ikke havde problemer med at arbejde på markerne. Men i dag kan man faktisk kun se "ørkenskibe", når de er på udflugter med feriegæster. Ture over stranden i La Lajita er en vakkelvorn og lidt eventyrlig fornøjelse.
På "Fuerte" smager luften af salt
Ikke kun følsomme sind føler det meget hurtigt efter ankomsten til Fuerteventura: her smager luften af salt, og når den varme vind river dig i håret, er der ingen tvivl: du er ankommet til en usædvanlig ø. Men man skal ikke lade sig narre af det første øjekast, for denne ø på De Kanariske Øer er på ingen måde livsfjendtlig eller ugæstfri.
Det er sandt, at der i nogle regioner er næsten intet, hvor blikket kan finde et stoppunkt så langt som til horisonten, men selv monotonien finder sin afslutning her: hvor et par grønne palmer rejser sig efter tomheden, og hvor der findes hyggelige hoteller og indbydende restauranter i de små landsbyer. Her har mennesket sat en stopper for den forestående apokalypse og givet øjet farven "grøn".
Om morgenen ser klitterne ud, som om de er blevet nyblæst
Men Fuerteventura er først og fremmest en ø for strandgæster. Det er "solens dronning" i øgruppen ud for det afrikanske kontinent. Med i alt 50 kilometer strande er det ikke underligt, at mange solbadere har valgt øen som en af deres yndlingsdestinationer.
Sandet er fint. Nogle gange er det kulsort, ligesom lavaen fra vulkanerne. Og så bliver den gyldengul. Når der er mere end en let brise, ser mange strandstrækninger om morgenen ud, som om mange hårdtarbejdende hjælpere har raget sandet op i løbet af natten. Og bag de nyblæstørrede klitter lokker havet med krystalklart vand. Børnefamilier vil også finde deres badeland her, da stranden skråner let ned mod havet næsten overalt.
Gåde om betydningen af øens navn
Der er mange forsøg på at forklare betydningen af navnet "Fuerteventura". Faktum er, at "Fuerte" betyder "stærk" på spansk. I lang tid fastholdt sprogforskere, at den stærke vind på øen alene kunne være en forklaring. Gamle søkort fra det 14. århundrede nævner dog Forte Ventura. Nogle forskere har udbredt den opfattelse, at Guanches gav deres hjemland dette navn. Der er dog stadig ikke endelig klarhed over Fuerteventuras oprindelse.
Den storslåede udsigt over nattehimlen
I dag er det ikke kun soldyrkere, der rejser til Fuerteventura, men også stjernekiggere. Du har ikke brug for store observatorier som på Roque de los Muchachos på La Palma. På denne ø må du nøjes med en simpel hytte. Den står ved udsigtspunktet Morro Velosa ikke langt fra byen Betancuria og giver en fremragende udsigt over nattehimlen fra bjerget Tegú. UNESCO har endda udnævnt dette sted til et "lys-helligdom".
Blandt de ca. to millioner turister, der hvert år ankommer til lufthavnen, er der altid amatørastronomer, som ikke går glip af muligheden for at kigge efter stjernerne 28 grader nord for ækvator. Men nogle hoteldirektører har også installeret teleskoper på deres hustage eller tilbyder deres gæster natlige udflugter.
Cueva del Llano - et kig ind i underverdenen
Ud over udsigten til stjernerne reklamerer Fuerteventura også for udflugter i underverdenen. Cueva del Llano er en grotte, der er skabt af en lavastrøm nær landsbyen Lajares. Det har altid været kendt på øen, at den er lige værdsat af geologer og økologer, men i lang tid stod det spanske militær i vejen for dens anvendelse til turisme. Hulen blev brugt som lager for sprængstoffer.
Lavarøret er ca. 650 meter langt og var tilsyneladende beboet for mange hundrede år siden, for arkæologerne har fundet spor af Majoreros, som boede der længe før Kristi fødsel, udviklede deres egen kultur og først blev udryddet under Castiliens krones styre.
Klippemø i "Palmernes dal
En af de mest interessante destinationer for en udflugt fra Fuerteventuras strande og ind i det indre af landet er naturoplevelsen i Barranco de la Pena. "Palmernes dal" har det meste vand på den ellers ret tørre ø. Her har landmændene omhyggeligt anlagt terrasser, hvor der nu vokser kartofler og mange grøntsager.
En lille bæk er den, der giver alt liv. En smuk vandretur berører den lille landsby Vega de Rio Palmas med klippemø i pilgrimskirken Nuestra Senora de la Pena. Hver tredje weekend i september finder der her en procession sted, hvor statuen af Jomfru Maria bæres fra kirken til et kapel.
Strandvandringer får dig til at glemme tid og rum
Klichéen om overfyldte strande kan man kun smile mildt til på Fuerteventura. Hvis du leder efter ensomhed på denne kanariske ø, kan du finde den mellem de høje klitter og Atlanterhavet. Nogle strækninger af stranden kan kun nås via ujævne stier, men næsten alle omveje fra hovedvejene er værd at tage.
Havet bliver aldrig koldere end 17 grader hele året rundt, og enhver, der går over den store Playa de Corrajejo, glemmer tid og rum. Dette er ikke en verden af travlhed og travlhed, men en verden af romantikere. Især i den sydlige del af Fuerteventura vil du forgæves lede efter et livligt natteliv. De mere livlige turiststeder ligger uden undtagelse i nærheden af lufthavnen nord for hovedstaden Puerto del Rosario.
Jean de Bethencourt - hersker over De Kanariske Øer
Betancuria er altid rost som det smukkeste sted på øen. Den ligger i Fuerteventuras geografiske centrum og bærer navnet på den normanniske erobrer Jean de Bethencourt, som grundlagde stedet i 1405. Den franske adelsmand var blevet erklæret hersker over De Kanariske Øer af den castilianske kong Henrik III. Den mægtige katedral Santa Maria i Betancuria blev ødelagt flere gange - bl.a. af pirater - men blev altid genopbygget.
I dag fremstår den i normannisk-gotisk stil og har en underjordisk kløft, der forbinder kirkebygningen med en kløft. I løbet af tiden forlod mange indbyggere stedet, som nu er en slags frilandsmuseum. Der er hyppigere nedbør i dette centrale bjergområde på øen.
Den største windsurfingskole i verden
De bedste surfere i verden mødes af og til ved Fuerteventura. Dette er et hotspot for denne type vandsport, da den konstante vind giver surfere fremragende betingelser. Det gælder især i Sotavento på sydkysten, hvor kitesurfere også samles. På Playa Barca, foran "Hotel Sol Gorrones", åbnede schweizeren René Egli en windsurfingskole i 1984. Han startede med tyve surfbrætter og driver i dag verdens største surfskole. Flag Beach og Glass Beach i nord ved Corralecho er også meget populære steder at surfe, da vinden her næsten altid er "sideonshore".
Cofete - hvor alle veje på "Fuerte" ender
Et af de mest ekstreme steder på Fuerteventura ligger på den blæsende sydvestlige spids. I Cofete er der ud over bølgernes torden og vindens hylen kun mange geder og præcis femten indbyggere. Der er ingen butikker og kun en lille restaurant. Her er de få mennesker, der har valgt at leve i denne isolation, alene med sig selv og havet.
Medmindre en feriegæst faktisk farer vild i dette område. Det er også her, at alle navigationsforbindelser slutter, og Cofete har ikke været på noget officielt kort siden 1960. Ikke desto mindre fik stedet et par gadelamper for et stykke tid siden, hvilket de lokale var meget overraskede over. Alt dette bidrager til magien på denne usædvanlige ø.
Ved verdens ende - Cofete og ensomhed
Ved træbordene i Cofete's restaurant sidder nogle få beboere og spiser deres fiskesuppe eller studerer sedlerne på disken med ordsprog fra feriegæster, der er nået så langt. Det fremgår af det noget flossede menukort, at de også serverer gedekød. Få meter derfra, på stranden, udsættes skildpadder fra avlsstationen i Morro Jable fra tid til anden i naturen.
Hvis man taler med de få indbyggere i denne ensomme landsby, får man indtryk af, at alle føler sig hjemme her. Måske også fordi de er overbevist om, at de bor et sted, som andre steder gerne vil være det: Fuld af magi og urban romantik.
