Jesuitterkirken

  1. Hjem
  2.  › 
  3. Tyskland
  4.  › 
  5. Heidelberg

Jesuitterkirken definerer Heidelbergs gamle bydel på sin egen måde, for bygningens elegante udseende gør den til en unik skønhed. Heidelbergs største katolske kirke har dog også en broget historie. I næsten en generation var det kun halvt færdigt og blev endda brugt som militærhospital, og det tog over hundrede år, før kirketårnet blev færdiggjort. Efter en komplet renovering fejrede jesuitterkirken i 2009 sin færdiggørelse for 250 år siden og samtidig sin indvielse som katolsk sognekirke for 200 år siden.

Opførelse og færdiggørelse

Efter afslutningen af den pfalziske arvefølgekrig lå hele Heidelberg i ruiner. Kurfyrst Johan Wilhelm observerede en tilstrømning af troende til calvinisterne, så jesuitterne blev sendt til byen ved Neckar. Disse skulle føre alle tilbage til den rette tro og fratage den daværende reformatoriske Heiliggeistkirche dens rang. I 1705 blev jesuitterkollegiet bygget af sten fra slottets tykke tårn. Der skulle bygges en ny kirke i umiddelbar tilknytning til kollegiet, og derfor blev grundstenen til jesuitterkirken lagt påskesøndag 1712.

Murermesteren Johann Adam Breunig bragte et udkast til Schwetzingen-palæet til Düsseldorf. Som belønning fik han af kurfyrst Johann Wilhelm til opgave at bygge kirken. Breunig tegnede en halkirke med tre skibe og buede stræbepiller med jesuitterkirken Il Gesu i Rom som forbillede. Da kirken i Heidelberg kun var halvt færdig, døde kurfyrsten. Fra da af fungerede den overdækkede del af Heidelbergs jesuitterkirke som en midlertidig bygning.

I 1749 fortsatte kurfyrste Carl Theodor byggeriet, indtil det stod færdigt i 1759. Efter at jesuitterordenen blev opløst i 1777, blev bygningen omdannet til et militærhospital i 1793. Først den 1. november 1809 blev den indviet som Heidelbergs eneste katolske sognekirke. Det var først i 1872, at bygningen fik sit klokketårn.

Barokke bygning

I dag imponerer interiøret med det store lysindfald, der skabes af de store vinduer. Barokmøblerne findes ikke længere. Den rigt udsmykkede facade har en middelhavseffekt med en Jesus-statue i midten. Kurfyrste Frederik den sejrende blev begravet i en krypt. Indgangen til det tidligere jesuitterkollegium ligger øst for kirkens portaler. De tidligere jesuitterfaciliteter bruges nu af universitetets administration.

Overordnet set er bygningen ikke udsmykket. Lysindfaldet skaber dog en særlig effekt i det sydvendte kirkerum.

I dag huser kirken museet for hellig kunst og liturgi, hvor besøgende kan se kunst fra det 17. til det 19. århundrede. Udstillingen, som bl.a. omfatter en sølvmadonna fra 1735, er en dokumentation af det arbejde, som jesuitterne i det daværende Kurpfalz udførte.