Cookøerne

Cookøernes historie, den lille øgruppe sydvest for Society Islands i Stillehavet, blev ledsaget af bosættelsen af New Zealand. I overensstemmelse med polynesiske legender var det maorierne, den oprindelige befolkning i denne region, der tog af sted fra hovedøen Rarotonga til deres nye hjem. Navnet Cook Island er til minde om søfareren James Cook, som dog aldrig fik Rarotonga at se under sine rejser gennem Sydhavet. Øgruppen er kendetegnet ved et varmt og fugtigt maritimt klima og har subtropisk karakter. Den er dækket af kokospalmer og er omgivet af koralrev. Det højeste vulkaniske bjerg er Tuputea på Rarotonga med en højde på 890 meter. Frugterne fra den frugtbare jordbund er hovedsagelig bestemt til det newzealandske marked.

• Landedata Cookøerne