Det svenske nationalmuseum

1. Stockholm
2. Museet i dag: genåbning i efteråret 2018
   
3. Historien om samlingerne
   
4. Historien om museumsbygningen
   

Museet i dag: genåbning i efteråret 2018

På grund af omfattende renoveringsarbejde var museet på Blasieholmen lukket i hele fem år. Hovedparten af renoveringsarbejdet bestod i en energi- og brandbeskyttelsesrenovering af bygningen, en grundlæggende modernisering af det indre og opførelse af en ekstra tilbygning. Samtidig blev vinduerne, som tidligere var blevet reduceret for at beskytte værkerne, genindsat til deres oprindelige dimensioner, hvilket giver rigeligt med dagslys ind i bygningen og skaber sammenhæng mellem dens indre og omgivelserne.

Nationalmuseet har nu dobbelt så mange besøgende som før lukningen og viser tre gange så mange udstillinger som før, selv om det stadig er rummeligt. Museet blev genåbnet højtideligt den 13. oktober 2018 under overværelse af det svenske kongepar og kulturministeren.

[caption id="attachment_5293" align="alignnone" width="800"] Den ceremonielle genåbning af Nationalmuseet den 13. oktober 2018 ved den svenske kongefamilie (Foto: Linn Ahlgren/Nationalmuseum)[/caption]

Historien om samlingerne

En stor del af de udstillede genstande stammer fra de kongelige samlinger, hvoraf en ikke ubetydelig del blev taget til fange under Trediveårskrigen. Andre monarker begrænsede sig til at købe kunstværker og erhverve dem ved byttehandel. I overensstemmelse med tidens smag kom disse værker fra Frankrig, Holland, Italien og Skandinavien. Maleriskolen fra Düsseldorf er også repræsenteret. Selv om udbygningen af samlingerne var alt andet end systematisk, og målet var enten historisk maleri eller erhvervelse af repræsentative kunstværker for de enkelte epoker, flyttede fokus for indsamlingsindsatsen sig permanent fra skulptur til maleri.

Det var først i begyndelsen af det 20. århundrede, at man begyndte at indsamle systematisk, og museet blev i flere omgange afhængig af donationer og pengegaver. Den største interesse var nu for svensk billedkunst fra den nationalromantiske periode (dvs. 1880'erne og 1890'erne) og den franske impressionisme. Indtil åbningen af Moderna Museet blev der også købt moderne kunst fra det 19. århundrede.

Den svenske nationale portrætsamling er også en del af Nationalmuseet og er udstillet på Gripsholm Slot. Konstbiblioteket, dvs. kunstbiblioteket, hører til lige dele til Nationalmuseet og Det Moderne Museum og er en af de største skandinaviske institutioner af sin art. Andre museer og udstillingssteder spredt ud over hele landet administreres også centralt af Nationalmuseet.

Blandt samlingernes udstillingsstykker er malerier af Rubens og Dürer, Watteau og Rembrandt, Matisse og Delacroix, Zorn og Larsson. Skulptursamlingen dækker også et betydeligt spektrum - fra Sergel til de Vries til Degas. Derudover er der utallige grafikker og tegninger samt fotografier, kunsthåndværk og designudstillinger.

Historien om museumsbygningen

Den repræsentative neorenaissancebygning er resultatet af et samarbejde mellem den tyske arkitekt Friedrich August Stüler (1800-1865), der tegnede det ydre, og hans svenske kollega Fredrik Wilhelm Scholander (1816-1881), der stod for den indre indretning.

Efter tolv års byggeri blev det indviet i 1866 i forbindelse med Stockholmsudstillingen, der fandt sted på samme tid. De første ideer til et nationalt museum for svensk kunst lå meget længere tilbage i tiden. Stüler, der allerede dengang var en anerkendt museumsarkitekt, som bl.a. havde tegnet Neues Museum på museumsøen i Berlin, skulle i første omgang fungere som rådgiver, men fremlagde derefter sine egne planer for en museumsbygning som et samlet kunstværk, som mødte bred opbakning i Sverige. For ham skulle bygningen og samlingerne danne en enhed, og en magasinlignende karakter skulle undgås for enhver pris. I hvor høj grad Stüler blev inspireret af Stockholms titel som "Nordens Venedig" til bygningen, der minder om venetianske renæssancebygninger, må stå åbent her.

Den nye museumsbygning, som var enormt dyr for sin tid, består af et midterskib flankeret af to symmetriske fløje, som begge igen omslutter en indre gård. Med en dybde på næsten 60 meter er bygningen næsten 90 meter bred og 30 meter høj, hvilket svarer til tre etager. Statik, brandsikring og (central)opvarmning svarede til de seneste resultater. Allerede under byggeriet blev det klart, at der ikke ville være plads til det oprindeligt planlagte nationalbibliotek. Bel-gulvet, der var beregnet til dette formål, blev i sidste ende brugt til skulpturer og stykker fra det kongelige våbenkammer.

Det ydre er beklædt med kalksten og granit; den centrale risalit er også prydet med marmorfigurer og medaljoner af svenske nationalhelte. De oprindeligt hvide vægge i den monumentale trappe blev kort før århundredeskiftet udsmykket af den svenske maler Carl Larsson (1853-1919) med motiver fra den nationale (kunst)historie.

[caption id="attachment_5295" align="alignnone" width="750"] Trappen med Carl Larssons fresko "Gustav Vasas indtog i Stockholm" (Foto: Nationalmuseum/Bruno Ehrs)[/caption]