Beliggenhed, landskab og geografi: stenet jordbund, sort ø, høje klipper.
Den svenske ø Öland i Østersøen med en størrelse på 1.347 km² ligger i den sydvestlige del af den 11.000 km² store provins Kalmar län. Øland er landets næststørste ø og er forbundet med fastlandet ved Ölandsbron, der blev bygget mellem 1968 og 1972 og er mere end seks kilometer lang. Mellem fastlandet og øen ligger Kalmarsund med den kun 0,66 km² store klippeø Blå Jungfrun, som er sparsomt bevokset med løvskov. I den regionale folklore er "Den blå jomfru" blevet betragtet som et mødested for hekse siden middelalderen, og derfor har søfolk ofte kaldt den Blåkulla blå ("den sorte ø") og undgået den. Blå Jungfrun er også navnet på den omkringliggende nationalpark og Natura 2000-område, som dækker næsten 2 km². Öland er et fladt plateau af kalksten, sandsten og skifer, som er et tørt område, der hovedsagelig er dækket af små træer og buske samt græs. Et imponerende naturmonument på vestkysten er de 120 kalkstenssøjler Byrums raukar nær Byrum, som er op til fire meter høje. I syd ligger hedelandskabet Stora Alvaret, som dækker godt 56 hektar. Landbrugslandskabet på Sydøland er på UNESCO's verdensarvsliste og dækker ca. 560 km² og en tredjedel af øen. Næsten 26.000 indbyggere bor i dag på Öland i de to kommuner Borgholm og Mörbylånga. I Borgholm kommune i den nordlige del af øen, der dækker et areal på ca. 681 km², bor der i dag næsten 11.000 mennesker i 26 landsbyer, landsbyer og bygder. I Mörbylånga, på den sydlige halvdel af øen, bor der i dag ca. 15.000 indbyggere i 20 landsbyer på et areal på lidt over 668 km².
Historie, nutid og fremtid: gravpladser, menhirs, langdistancehandel, Thingsted
Man mener, at der har været jægere på Öland for 9.000 år siden. Landmænd bosatte sig på øen i bondestenalderen for ca. 6.000 år siden. Passagegravene i Resmo, den ældste af de mere end 13.000 arkæologiske udgravninger, stammer også fra denne fase. I bronzealderen for ca. 3.500 år siden handlede de daværende indbyggere med pelse og skind i Østersøområdet. Metalgenstande fra denne periode, hvoraf nogle er kunstfærdigt bearbejdede, er fundet i de store gravhøje, f.eks. ved Blå rör nær Borgholm og på klippen ved Köpings klint. Typisk for hele øen er også de omfattende gravpladser, blandt de største af deres slags er gravpladserne ved Gardstorp, Gettlinge, Klinta, Seby og Segerstad. De to kalkstensplader fra Tingstad flisor i Stora Alvaret, der hver er tre meter høje og 1,5 meter brede, udgjorde et forhistorisk Thing-område. Under folkevandringen fra det 4. til det 6. århundrede forlod den germanske stamme Warns/Varinians øen. På den tid blev de store slotte Gråborg og Eketorp (Mörbylånga) samt Ismantorp ved Rälla og Långlöt (Borgholm) bygget. I midten af det 8. århundrede var der en bebyggelse ved Köpingsvik (Borgholm) med omkring 4.000 indbyggere. Samtidig siges Öland at have tilhørt den legendariske sagnfigur "Sveakönig". Fra det 14. til det 17. århundrede var Danmark og Sverige skiftevis regenter over øen. Indtil 1801 var hele Öland et kongeligt jagtområde. Bondebefolkningen fik forbud mod at jage og hugge træ samt mod at holde hunde og våben. Böda-opstanden i 1850 blev nedkæmpet militært. For at brødføde den voksende befolkning i det 19. århundrede blev hederne drænet og omdannet til landbrugsjord. Ikke desto mindre emigrerede mange øboere til Danmark, Tyskland og USA på grund af den dårlige økonomiske situation. I dag er fisk, landbrug og konservering de vigtigste industrier. Mange indbyggere sætter deres håb til fremtiden i turismen, som langsomt men sikkert udvikler sig.
Kunst, kultur og seværdigheder: Slotte, kirker, møller, fyrtårne, museer
De vigtigste seværdigheder på den tyndt befolkede ø er nok de mange historiske bygninger, hvoraf nogle stadig er komplette, mens andre kun er ruiner. Blandt de ældste bygninger er de ca. 20 jernalderborge, hvoraf 16 stadig kan besøges i dag. Ud over de ovennævnte slotte er borgene Bårby, Träby, Triberga og Sandby nær Gårdby (Mörbylånga) samt Hässleby kendte og populære rejsemål for interesserede turister. De historiske vindmøller på Öland bruges også ofte som fotomotiver. Af de 2.000 vindmøller, der fandtes i det 19. århundrede, er der stadig 400 tilbage i dag. Vindmøllerne i Lerkaka, Störlinge, Sandviks Kvarn, Strandtorp og Jordhamn (Borgholm), hvoraf nogle er blevet rekonstrueret i overensstemmelse med originalen, er særligt seværdige. Øens gæster kan også godt lide at besøge de gamle kirker. Der findes imponerende og monumentale helligbygninger i Gärdslösa, Långlöt, Högby, Källa og Egby i Borgholm og Resmo i Mörbylånga. På afstand kan man også se fyrtårnene "Långe Erik" på øen Stora ud for Ölands nordspids og "Långe Jan" nær Gräsgårds på sydspidsen. Talrige genstande fra øens lange historie kan beundres som udstillinger på Öland Museum of Art and Cultural History i Himmelsberga og på Borgholms bymuseum. Begge huse har også permanente udstillinger om Ölands landbokultur. I bygden Skedemosse (Borgholm) belyses historien om heden af samme navn, som blev drænet i det 19. århundrede. En stor fornøjelse for hele familien er en tur med museumstoget "Böda Skogsjärnväg" gennem Böda Økopark på Ölands nordspids.
Parker, haver og grønne områder: får og fugle, Neptuns marker og fortryllede skove
Siden åbningen i 1974 har den 30.000 m² store forlystelses- og dyrepark "Ölands Djur & Nöjespark" nær Färjestaden og Möllstorp i Borgholm været velbesøgt, især i sommermånederne. I en af Sveriges fem største forlystelsesparker finder du en zoologisk have med ca. 100 dyr samt adskillige forlystelser, feriehuse, en restaurant og den moderne udformede sjovpool "Pirat Island". Fårene, der er allestedsnærværende mange steder på Öland, er lette at se på hyrdeengene i Ottenby i syd, hvor der omkring midten af det 16. århundrede lå en stor kongelig fårefolde med stald og avlsgård. I nærheden ligger det frugtbare dyrkede landskab Mörbylångadalen, hvor der stadig dyrkes korn, kartofler, løg og endda jordbær i stor skala. Omkring 250 fuglearter som ænder, gæs, svaler og høge kan observeres på Stora Frö-anlægget nær Beijershamn og Färjestaden i Mörbylånga. Lærerigt er den geologiske have med klippesti i Degerhamn, hvor en grillplads med bænke og borde indbyder til ophold. På rastepladsen Möckelmossen nær Resmo og Stenåsa er der en fantastisk udsigt over havet og heden. Blandt de smukkeste af de 75 naturreservater på Öland er Trollskogen ("Fortryllet skov") i Böda Økopark, Neptuni åkrar ("Neptuns marker") nær Byxelkrok og det barske Alvar-landskab omkring Vickleby i Mörbylånga.
Festivaler, fester og folklore: høsttaksigelse, græskar og bål i begyndelsen af efteråret
Som landbrugsø fejrer Öland traditionelt høstfesten i stor stil og med overdådig energi. I Sverige og på øen er navnet på denne begivenhed, som er meget populær blandt befolkningen efter afslutningen af den årlige vækstsæson, "Mickelsfest" eller "Mickelsmäss". Når høsten endelig er høstet, og kvæget er blevet bragt tilbage til staldene i tide til vinterens indtræden, kan landmændene ånde lettet op, holde en pause og tage en velfortjent pause. På Öland er høstfesten også kendt som "Skördefest". Efter at festivalen første gang blev annonceret i stor skala og organiseret med succes i 1997, tiltrækker begivenheden regelmæssigt over 100 000 besøgende til Öland hvert år i den sidste weekend i september. Det er nu Sveriges største høstfest og har tidligere haft prominente gæster som den svenske kronprinsesse Viktoria og tidligere statsminister Göran Persson som gæster. Blandt de 900 forskellige aktiviteter i landsbyerne er udstillinger, messer, markeder, festivaler og koncerter. Græskaret, der er placeret på en halmballe, tjener også som et symbol til at angive stedet for en begivenhed. Mange atelierer og gallerier er f.eks. værter for ferniseringer og installationer, og der tilbydes kulinariske lækkerier på gårdene og i staldene. Lys og store ildsteder oplyser efterårets begyndelse og skaber en hyggelig atmosfære.
Fritid, sport og aktiviteter: vandreture, cykling, ridning, slik og petanque
Öland er som skabt til afslappede vandreture takket være de vidtstrakte landskaber uden mange bjerge eller stigninger. Øens skønhed udforskes bedst til fods ad en af de mange velbeskrevne ruter. Særligt anbefalelsesværdige er f.eks. Stora Alvar-stien (13 km) fra Karlevi til Frösslunda, Örnkullen (5,5 km) ved Kritmossen-søen og Bårby-Källa-stien (6 km) omkring Möckelmossen-søen. Gösslunda-stien (7 km) ved Resmo og Triberga, stien fra Tingstad Flisor til Penåsa (5 km) og Millersten-stien (7,2 km) på en tidligere jernbanedæmning giver også smukke indtryk. Øen har også et stort udvalg af velholdte cykelstier. Ekopark Trail (40 km) gennem Bödaskogen i Sveaskogs Ekopark, Ölandsleden (Ölands Trail), et netværk af 400 km sideveje med lidt trafik, og den grønt skiltede Sverigeleden (Sverigeleden) fra Ölandsbroen til Grankullavik i nord er særligt populære blandt besøgende. Et dejligt rejsemål for en ferie med børn er "Karamellkokeri" (slikfabrik) i den tidligere landsbyskole i Bredsättra på østkysten, hvor de farverige slikstokke stadig trækkes i hånden, og hvor der også serveres hjemmebagte kager. Ölands eneste indendørs bouleshal, "Boulebahn" i Tjusby, har ni baner, en snackbar med alkohol og et mødelokale. Ryttere og hesteelskere kan tage på guidede ture med hestene fra "Western Adventures" i Smedby.
Gastronomi, natteliv og kulinariske lækkerier: kartofler og frisk fisk på bordet
En typisk ret på Öland og i Småland i Sydsverige er kartoffelboller "Kroppkakor", som er fyldt med bacon og løg og serveret med tyttebærkompot, fløde og varmt smør, som også kan købes i pakker i mange supermarkeder. En traditionel og velsmagende ret er også den delikate gryderet "Janssons frestelse" med ansjoser, dild, kartofler, fløde og løg, som tidligere blev tilberedt mest i glasblæseværkstedernes ovne, der stadig var varme om aftenen. Ud over kartofler og kål er bælgfrugter som ærter og brune bønner, der allerede i det 18. århundrede tjente som billig og holdbar mad på sejlskibe, en vigtig del af den svenske husmandskost. Brune bønner fra certificerede økologiske gårde har siden 2010 fået en beskyttet geografisk betegnelse, og ud over at blive konserveret bliver de også lavet til velsmagende bønnechips. Frisk fisk direkte fra havet eller i røget form bør naturligvis ikke mangle på nogen menu i Sverige; især laks og sild kan fås i mange lækre varianter på restauranterne. "Gravad Lax (fermenteret laks) med en sød sennepssauce og Strömming Smörgås (sildebrød) smager særligt godt efter lange vandreture eller cykelture. Der er i øjeblikket omkring 60 barer, caféer og restauranter på Öland, og det mest varierede gastronomiske udvalg findes i de større byer Borgholm, Färjestaden og Mörbylånga.
Økonomi, forretning og industri: Alun og kalk var Ölands "guld"
Indtil slutningen af det 19. århundrede var Öland kendt i hele Sverige og Skandinavien som oprindelsessted og leverandør af grå og rød kalksten af høj kvalitet som byggemateriale. F.eks. blev Lund Domkirke i den sydsvenske provins Skåne bygget af sten fra øen i begyndelsen af det 12. århundrede. Fra det 14. århundrede begyndte man at brænde kalk i store mængder, og den stadig almindelige slibning af stenene med heste og okser, der løb i cirkler, blev fra 1850 erstattet af de nye vinddrevne skuremøller. De var stadig i drift indtil begyndelsen af 1930'erne, og den eneste bevarede svenske skuremølle ligger i Jordhamn på Ölands vestkyst. En af de sidste kalkovne, der blev opvarmet med stenkul, kan besøges i den tidligere fiskerby og det nuværende frilandsmuseum Bruddesta nær Äleklinta og Borgholm. Der er kun de nedlagte stenbrud og fabrikker tilbage af den alunproduktion, der var så vigtig på Öland i det 18. og 19. århundrede, især omkring Degerhamn ved Kalmarsund. Det naturligt udvundne alunsalt blev allerede i midten af det 19. århundrede erstattet af kemisk produktion som bejdsemiddel til farvning og garvning samt i medicin.
Transport, infrastruktur og tilgængelighed: til lands, til vands eller i luften
For at komme til Öland i bil eller udlejningsbil skal du bruge Ölandsbroen mellem Kalmar og Färjestaden. De regelmæssige busser på Silverlinjen, som året rundt forbinder Stockholm med Öland, kører også over broen. De svenske jernbaner (SJ) kører flere gange om dagen med tog fra Göteborg, Malmø og Stockholm til byen Kalmar på fastlandet over for Öland. Havne med båd- og skibshavne findes i Byxelkrok, Böda, Källa, Sandvik, Kårehamn, Borgholm, Stora Rör, Bläsinge, Färjestaden, Mörbylånga, Degerhamn og Grönhögen. Der findes flyvepladser for private fly i Byxelkrok, Borgholm og Sandvik. Der er regelmæssige direkte flyvninger til Kalmar Lufthavn fra Stockholm-Bromma og Stockholm-Arlanda.