Rådhuset i den norske hovedstad Oslo betragtes som et repræsentativt vartegn for den norske uafhængighed. Besøgende i den norske by bør helt sikkert tage sig tid til at besøge den historiske bygning. Oslo Rådhus er kendt verden over, ikke mindst fordi Nobels fredspris uddeles her hvert år.
Bygningens oprindelse
Opløsningen af unionen med Sverige var en vigtig milepæl i Norges historie. I 1905 førte denne historiske begivenhed til beslutningen om, at den nyvundne uafhængighed skulle fejres på en særlig måde, og at der skulle opføres en bygning til minde om begivenhederne. Det varede indtil 1914, før Oslos borgmester fik gennemført en indsamlingskampagne for at få projektet gennemført. Der blev afholdt en arkitektkonkurrence for at finde egnede arkitekter til dette prestigefyldte projekt, og arkitekterne Arnstein Arneberg og Magnus Poulsson blev vinderne.
På grund af Første Verdenskrig og finansieringsproblemer gik det dog indtil 1931, før grundstenen kunne lægges. Arkitekterne måtte udarbejde i alt otte udkast, før den endelige plan blev udarbejdet. Selv om det var muligt at flytte ind i de første værelser i 1939, betød Anden Verdenskrig, at byggearbejdet måtte afbrydes. På grund af dette kunne den officielle indvielsesceremoni først finde sted den 15. maj 1950.
Stilmæssigt skiller rådhuset sig klart ud, da det blev skabt som en blanding af nationalromantik, funktionalisme og patetisk klassicisme. Rådhuset består af en central bygning, der rummer de repræsentative lokaler og byens parlament. Bygningen suppleres af et tårn mod øst og et mod vest, som hver anvendes som kontorbygninger. Tårnene er henholdsvis 66 meter og 63 meter høje. I alt har bygningen et gulvareal på 38.000 kvadratmeter.
Kunstfærdigt designet interiør
Der blev ikke kun lagt vægt på detaljerne i det udvendige design, men også interiøret skulle have et særligt præg. Med det formål at inkorporere Norges kunst, historie og kultur i designet blev der i 1936 afholdt en konkurrence om den kunstneriske udformning af interiøret. Her blev der lagt vægt på alle materialer med oprindelse i Norge.
Den indvendige indretning måtte også afbrydes på grund af Anden Verdenskrig. Derfor var det muligt at inddrage de tyske soldaters invasion i 1940 i designet, og denne begivenhed afspejles også i bygningens fresker. Freskoerne er skabt af flere kendte norske kunstnere. Østvæggen er blandt andet tegnet af den norske maler Alf Rolfsen. Hver enkelt fresko omhandler et specifikt tema, så freskerne behandler alle facetter af Norges historie.
Særligt kendt er festgalleriet og festsalen, som bruges til officielle lejligheder. Oslo Rådhus rummer blandt andet også værket "Livet" af Edvard Munch. Enhver, der har mulighed for at besøge rådhusets rum, bør ikke gå glip af det, for designet sikrer, at de besøgende helt sikkert bliver gjort opmærksom på politiske begivenheder, og samtidig kunne de store norske kunstnere fra første halvdel af det 20. århundrede udødeliggøre sig her, så selv kunstinteresserede besøgende kan ikke undgå at blive fascineret af den arkitektonisk usædvanlige bygning.
