Topkapi-paladset i Istanbul: Engang var det sultanernes sæde og det osmanniske riges administrative centrum. I dag er det et museum med værdifulde skatte.
Paladsets historie
Sultan Mehmed II lod Topkapi-paladset i Istanbul bygge i 1478. Paladset var nærmest en by i byen, og mere end 5.000 ansatte boede i bygningerne og var ansvarlige for administrationen af det osmanniske rige. Det enorme palads er omgivet af en fem kilometer lang mur og er opdelt i fire forskellige gårde. I alt strækker komplekset sig over 69 hektar. Sultanerne havde deres residens i Topkapi-paladset indtil det 18. århundrede. Inden for paladsets mure var der bl.a. to hospitaler, ti moskeer og fem skoler.
Udtrykket "Topkapi" betyder kanonport og stammer tilsyneladende fra den tidligere byzantinske mur, der omsluttede det tidligere Konstantinopel. Oprindeligt blev paladset kaldt "Det nye palads", men med tiden blev navnet "Topkapi-paladset" valgt.
[caption id="attachment_25700" align="alignnone" width="800"] 
Indgangen til Topkapı-paladset[/caption]
Umådelig rigdom
Det imponerende palads har fundet sin plads på en landtange kaldet Sarayburnu mellem Marmarahavet og Det Gyldne Horn. Navnet Sarayburnu kan oversættes til "paladsets hovedland". Da det blev bygget, blev dele af et byzantinsk palads, som lå på samme sted, bygget over. Kun de fineste og dyreste materialer blev brugt til opførelsen af paladset. De osmanniske herskeres enorme rigdom blev afspejlet her.
De enkelte gårde i paladset i Istanbul har deres egne indgangsporte og var afsat til forskellige opgaver: Den første gård rummede værelser til vagter og tjenestefolk. Her blev der også afholdt parader. Den anden gårdsplads rummede bl.a. paladsets køkken. Sultanens livvagt boede også her. Den tredje gård var ikke åben for offentligheden, fordi det var her, at tronsalen, haremmet og sultanens private kamre var placeret. Endelig var der i den fjerde gårdsplads store parker.
[caption id="attachment_25702" align="alignnone" width="800"] 
Haremmet i Topkapı-paladset[/caption]
I 1923 blev paladset omdannet til et museum. Her er der mange håndgribelige skatte at se. Ud over tronen og de kostbare klæder kan man også se Topkapi-dolken og den verdensberømte 86 karat store ske-diamant. Der er også udstillet religiøse relikvier. Man kan beundre et knurhår og et fodaftryk af profeten Muhammed.
Topkapi-paladset er åbent for besøgende fra onsdag til mandag fra kl. 9.00 til 16.00. Under ramadanen er den kun åben mellem kl. 12 og 16. Entréprisen er ca. 12 euro. For et besøg i haremmet og skatkammeret skal man betale en separat entré på 6,50 euro for hver.
Personligt tip
Topkapi-paladset er meget omfattende, og du skal regne med at bruge ca. 3-4 timer på det. Inde i Topkapi-paladset finder du også indgangen til Haremmet, som du skal betale en ekstra entré for.
