Universitetspladsen

Universitätsplatz ligger centralt i Heidelbergs gamle bydel mellem Neckar-floden og den historiske bymur og kan se tilbage på en lang historie og en lang række tidligere navne. Fra slutningen af det 13. til slutningen af det 17. århundrede lå her et augustinerkloster, hvor Martin Luther forsvarede sine kontroversielle teser under "Heidelberg Disputationen" i april 1518. Efter ødelæggelsen af klosteret i 1693 under den pfalziske arvefølgekrig købte den daværende kurfyrste Karl Theodor stedet i 1753 og lod anlægge en paradeplads ved navn "Paradeplatz". Fra ca. 1830 til 1928 bar den prestigefyldte plads i næsten 100 år navnet "Ludwigsplatz" til ære for Ludwig I, storhertug af Baden, som døde i 1830.

I mørke tider blev pladsen desværre misbrugt politisk i et par år.

For at afspejle det voksende internationale ry for "Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg", der blev grundlagt i 1386 under Weimarrepublikken, fik pladsen først navnet "Universitätsplatz" fra 1928 til 1937. Den demokratiske og liberale ånd, som stadig i vid udstrækning herskede på uddannelsesinstitutionen efter 1933, var dog en torn i øjet på de nationalsocialistiske magthavere. Efter at der allerede i maj 1933 havde fundet statsligt planlagte og iscenesatte bogbrændinger sted på pladsen, blev den omdøbt til "Langemarckplatz" i 1937. Det var for at mindes myten om Langemarck, som de konservative havde forherliget politisk. Slaget i november 1914 nær den belgiske by af samme navn, som fra tysk side faktisk var militært set mislykket, blev propagandistisk forherliget af Reichswehr og højreorienterede kredse som en "heltegerning".

I dag er Universitätsplatz et af de mest livlige steder i den gamle bydel.

Det store held, som byen Heidelberg havde med hensyn til de forholdsvis meget små ødelæggelser, der blev forårsaget af de allierede enheders bombeangreb i den sidste fase af Anden Verdenskrig, havde også indflydelse på den pågældende plads, som siden 1945 igen har båret sit oprindelige navn. I forbindelse med en generel og omfattende omlægning af Heidelbergs bymidte fra 1972 til 1978 ("århundredets opgave: sanering af den gamle bydel") blev Universitätsplatz en del af den længste fodgængerzone i Tyskland (1,6 kilometer). Takket være de omfattende trafikdæmpende foranstaltninger er Universitätsplatz, der er blevet brolagt, siden da blevet et yderst populært mødested for både lokale og besøgende. De mange omkringliggende restauranter og gadecaféer samt spisestedet er velbesøgte næsten hele året rundt. Busstoppestedet på pladsen fungerer som et vigtigt transportknudepunkt for både de mange studerende og turister.

Flere gange om året er pladsen en del af store og populære festivaler.

Auditoriet på det gamle universitet, der blev bygget mellem 1712 og 1735 i barokstil på den nordlige side af pladsen, er ofte stedet for koncerter, oplæsninger og foredrag. Det nye universitet i den sydlige ende af pladsen er bygget i 1930'erne og blev grundigt moderniseret og ombygget fra 2009 til 2011. Det tidligere studenterkvarter i Heidelberg, der ligger i umiddelbar nærhed i Augustinergasse, er en af byens mest populære seværdigheder, og det samme gælder universitetsmuseet. Der afholdes regelmæssigt velbesøgte arrangementer som Heidelbergs litteraturdage, Heidelbergs efterår, den omvandrende festival for kulturer og det store julemarked omkring løvefontænen foran den gamle forsamlingshal.