Akershus-fæstningen
Akershus Festning
Akershus er dog først og fremmest et stensymbol for Norges politiske historie med dens op- og nedture. Akershus er et vartegn, et nationalt symbol, et museumssted, et gravsted for norske konger, et ceremoniel sted for officielle statshandlinger og en park samt et militært område, hvoraf nogle stadig er i aktiv brug. Under alle omstændigheder er Akershus absolut et besøg værd.
Man mener, at Akershus blev grundlagt omkring år 1300. Sandsynligvis som en reaktion på nedbrændingen af Oslo, som kong Håkon V havde gjort til rigets centrum, blev den første fæstning bygget ved Oslofjorden. I løbet af de følgende århundreder blev Akershus, som også fungerede som residens for mange af Norges herskere, konstant udvidet og suppleret med omfattende udendørs faciliteter. Brande og krige forårsagede jævnligt skader, som skulle repareres. I perioden fra 1500 og fremefter blev Akershus flere gange belejret af danske og svenske tropper, men aldrig indtaget. I det 17. århundrede lod Christian 4., konge af både Danmark og Norge, dele af slottet ombygge til et renæssanceslot. Akershus, der til sidst var forældet fra et militært synspunkt, forfaldt stort set i det 18. århundrede og blev bl.a. brugt som lager og fængsel. Da Akershus endelig mistede sin status som fæstning efter starten af unionen med Sverige i 1814/15, skulle bygningen rives ned. Der var imidlertid stor modstand, især fra nationalt indstillede borgerlige kredse. Som følge heraf blev Akershus reaktiveret og moderniseret.
I det 20. århundrede blev Akershus, som aldrig tidligere var blevet erobret, for sidste gang skueplads for en militær konflikt. Efter de tyske troppers invasion af Norge i 1940 evakuerede den norske regering Oslo. Fæstningen Akershus blev overgivet til de nazistiske besættere uden kamp. Besættelsesstyret oprettede en marionetregering af kollaboratører under ledelse af Vidkun Quisling i 1940. Quisling, der oprindeligt blev kaldt "Reichskommissar", blev taget i ed som statsminister i 1942 på Akershus, som på det tidspunkt også fungerede som fængsel og henrettelsessted for norske modstandskæmpere og tyske militærnægtere. Efter den tyske kapitulation blev Quisling dømt til døden af en norsk domstol og henrettet i Akershus i oktober 1945.
Akershus, som i dag er blevet endeligt renoveret, er opdelt i forskellige områder: slottet, bastionen og området. Slotskomplekset består af flere bygninger fra forskellige byggeperioder, f.eks. staldgården (Stallgården), sydfløjen (Sydfløyen) og nordfløjen (Nordfløyen). Under kirken i den sydlige fløj blev det kongelige mausoleum etableret som det sidste hvilested for de monarker, der har regeret over Norge siden opløsningen af unionen med Sverige i 1905. Vigtige bygninger, der er værd at se i bastionområdet, er Dronningens batteri og Skarpenorts krudttårn. I det udendørs område, som er domineret af en masse grønne områder i parken, er der også mange historiske bygninger, som man kan besøge. Interesserede besøgende kan finde dybdegående oplysninger om forskellige emner af Norges historie i udstillingerne og bibliotekerne på Askerhus' to specialmuseer, nemlig Forsvarsmuseet og Norges Hjemmefrontmuseum.
