1. Hjem
  2.  › 
  3. Frankrig
  4.  › 
  5. Strasbourg

Musée de l'Oeuvre Notre-Dame

Museet for kvinders husly i Strasbourg

Det tyske navn på Musée de l'Oeuvre Notre-Dame i Strasbourg er "Frauenhausmuseum". Det er muligt, at navnet kan give nogle besøgende i Strasbourg den fejlagtige opfattelse, at dette museum er en institution, der fokuserer på kvinders rettigheder. Navnet henviser faktisk til institutionens oprindelse som et mindested for Bauhütte, der var og stadig er ansvarlig for opførelsen og vedligeholdelsen af Vor Frue Kirke i Strasbourg, som på fransk kaldes "Cathédrale Notre-Dame de Strasbourg".

Museet følger historien om den senest dokumenterede bygningsloge, der blev grundlagt i slutningen af det 13. århundrede som en sammenslutning af byggeeksperter, der var ansvarlige for opførelsen af katedralen. Det er ikke kun af grundlæggende betydning for historikere, at museet opbevarer adskillige byggeplaner og dele af katedralen, som gør Strasbourgs historie til et vartegn levende. Det er også yderst spændende for den besøgende at kunne beundre billeder, vægdekorationer og andre artefakter fra den mægtige hellige bygning, som ellers sandsynligvis er gået tabt i krigs- og revolutionstider.

Museet, der ligger i umiddelbar nærhed af Liebfrauenmünster på Place der Chateau og blev åbnet i 1931, præsenterer sine samlinger i en senmiddelalderlig bygning. Den dobbeltfløjede bygning, som suppleres af en gotisk have, fungerede i lang tid som administrativt hovedsæde for Bauhütte. Her kan man ikke kun beundre kulturgenstande med tilknytning til katedralen, men også tilsvarende museumsgenstande fra andre kirker, kapeller og klostre samt fra synagoger i Alsace-regionen. Heriblandt er blyindfattet glasvindue "Kristi hoved i Weissenburg" (11. århundrede). Ud over det sakrale område byder museet også på flere samlinger af den rige kunst fra Oberrheinregionen. Af særlig interesse er den kommunale samling af imponerende malerier, herunder Hans Baldungs "Selvportræt" (1526) og "De hellige Katharina og Maria Magdalene" (ca. 1440) af Konrad Witz.